Et Cv Skal Indeholde - Det Skal Du Have Med

Pixabay

Når du skriver et CV, så skal det indeholde følgende oplysninger:

  • Dit navn
  • Din adresse
  • Dit telefonnummer
  • Din e-mailadresse
  • Din alder
  • Din uddannelser (nyeste først)
  • Din jobs (nyeste først)
  • Kurser og supplerende kvalifikationer
  • Sproglige egenskaber
  • Andre aktiviteter (bestyrelsesarbejde og lignende)

Det er de basisoplysninger, som du mere eller mindre altid skal have med på dit CV, når du udarbejder og sender det i forbindelse med en ansøgning. 

Det kan du supplere dit CV med

Du kan altid supplere dit CV med yderligere oplysninger. Nogen vælger også at komme med ikke-arbejdsrelaterede oplysninger. Det er dog ikke i alle kredse, at dette er velanset at gøre.

Når du skriver dit CV og gerne vil have flere ting på det, så kan du supplere med følgende:

  • Links/henvisninger til sociale profiler (Facebook, Twitter og især LinkedIn)
  • Link til din hjemmeside
  • IT-kvalifikationer
  • Udtalelser fra tidligere arbejdsgivere
  • Fritidsinteresser
  • Personlige karakteristika (personlighedsprofil)
  • Eventuelle udgivelser (hvis fagligt relevant)
  • Tillidsposter

Dit CV skal altid være relevant for modtageren. Så hold igen med dine personlige historier om rejser, børn og lignende og fortæl i stedet om dine arbejdsmæssige successer og forfremmelser. Du skal sælge dig selv her, ikke fortælle at du er en hyggelig person, der elsker at hygge med børn og familien. 

Hvis du har ting på dit CV, som ligger mange år tilbage, så kan du undlade disse eller henvise til dem som "andre" under de eksisterende punkter.

Selvom du altid skal fremhæve dig selv på dit CV, så må du aldrig lyve derpå. Gør du det, så er det bedrageri og kan faktisk være strafbart.