Hvad Er Et CV?

Lukas, Pexels

Hvis du står i den lidt specielle situation, at du simpelthen ikke lige er helt med på, hvad et CV er, så behøver du ikke fortvivle. Vi giver dig nemlig det helt korte og simple svar på, hvad et CV egentlig er, samt andre nyttige informationer relateret hertil. 

Hvad er et CV? Et CV er et dokument, der dokumenterer din professionelle livshistorie. Heriblandt nævner man relevante ting som uddannelse, jobs, efteruddannelsesse, kurser, frivilligt arbejde og lignende. Det er vigtigt at holde sit CV kort, præcist og overskueligt. 

Et CV bruges typisk i forbindelse med, at man søger et job. I nogle tilfælde bruges det også til visse uddannelser, typisk i forbindelse med kvote 2 ansøgninger. 

CV er en forkortelse for det latinske udtryk Curriculum Vitae. Oversætter man det latinske til nutidig dansk, så betyder det “livsforløb”. Livsforløb er i øvrigt en glimrende måde at beskrive, hvad et CV egentlig dækker over. 

Selvom CV reelt set betyder livsforløb, så skal du ikke skrive en bog om dit liv, tværtimod. Et godt CV er ikke meget mere end 1, måske 2 sider langt. De fleste vil faktisk have rigeligt i kun at bruge en side, med mindre man har rigtig mange forskellige, relevante erfaringer.